I dag har jeg sammen med mine kolleger i Sundhedsudvalget i Danske Regioner været på besøg på OUH Odense Universitetshospital - Svendborg Sygehus hvor vi fik en rigtig fin præsentation af sygehusets beredskab.
Det gjorde indtryk at få et indblik i det arbejde, der ligger bag, når vi skal sikre, at sundhedsvæsenet kan fungere – også hvis vi pludselig står i en alvorlig krise.
Vi lever i en tid, hvor der er uro i verden, og hvor truslerne udefra bliver mere komplekse.
Det er ikke for at skabe frygt, men vi er nødt til at forholde os til virkeligheden og tage vores ansvar alvorligt🙏
Vi tager meget for givet i vores hverdag. At der er strøm i kontakten, vand i hanen, varer på hylderne, og at hjælpen er der, når vi bliver syge. Men hvad sker der, hvis noget af det pludselig svigter?
Det spørgsmål synes jeg, vi skal turde stille – både når det gælder vores sygehuse og resten af samfundet. Vi skal være bedre forberedt på det uventede, så vi ikke først skal finde løsningerne, når krisen er en realitet.
Beredskab handler ikke kun om sundhedsvæsenet. Det handler om hele Danmark og om, at vi på tværs af regioner, kommuner og stat tager ansvar for, at samfundet kan fungere, også når det bliver sat under pres.
Tak til OUH for at give os indblik i det vigtige arbejde. Det er en vigtig påmindelse om, at vi skal tage beredskabet alvorligt og handle i tide🙏
Når et menneske får konstateret demens, forandres livet – ikke kun for den enkelte, men også for ægtefællen, børnene og de øvrige pårørende.
Derfor er det vigtigt, at en ny handlingsplan for demens sikrer sammenhængende pakkeforløb med klare patientrettigheder for både mennesker med demens og deres pårørende.
Ingen skal stå alene med spørgsmålene, utrygheden og ansvaret. Der skal være en tydelig vej gennem udredning, behandling og støtte – og hjælp til de pårørende, som ofte står med en stor del af ansvaret i hverdagen.
Der handler om værdighed, tryghed og menneskelighed. Vi skal ikke blot se på sygdommen, men på hele mennesket og den familie, der står omkring.
Alle fortjener en værdig hverdag – også når livet forandrer sig. ❤️
Vi skal ikke udligne Danmark – vi skal give hele Danmark mulighed for at lykkes🙏
En ny udligningsreform skal handle om mere end kroner og øre. Den skal skabe en bedre balance mellem fællesskab, frihed og ansvar.
Jeg har efterhånden siddet med mange kommunale og regionale budgetter foran mig. Jeg har oplevet, hvordan beslutninger, der på papiret kan ligne tal i et regneark, i virkeligheden kan få stor betydning for mennesker. Det kan være et tilbud, der må reduceres, en forebyggende indsats, der bliver udskudt, eller en familie, der får længere til den hjælp, de har brug for.
Det er derfor, jeg mener, at debatten om en ny udligningsreform er for vigtig til kun at handle om fordelingsnøgler og milliarder. Den handler i sidste ende om, hvordan vi sikrer, at alle kommuner har mulighed for at levere en ordentlig velfærd, samtidig med at vi giver plads til lokale prioriteringer, ansvar og udvikling.
Jeg har 12 års erfaring fra kommunalpolitik og snart 9 år i Region Syddanmark. Jeg har arbejdet med børn og unge, socialområdet, ældre, sundhed, erhverv og udvikling. I dag sidder jeg i regionsrådet, hvor jeg repræsenterer borgere i alle 22 kommuner i Region Syddanmark og som folketingskandidat i Fyns Storkreds er mit perspektiv naturligt hele Fyn – men også det Danmark, vi alle er en del af.
Den erfaring har lært mig, at Danmark ser meget forskelligt ud fra kommune til kommune. Nogle steder vokser befolkningen, virksomhederne investerer og nye arbejdspladser kommer til. Andre steder er virkeligheden præget af flere ældre, færre børn, større geografiske afstande eller et mindre skattegrundlag. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at nogle kommuner gør det bedre end andre - Det er forskellige vilkår.
Og netop derfor har vi brug for et udligningssystem, der tager udgangspunkt i virkeligheden.
Landets borgmestre har gennem KL tidligere peget på behovet for en grundig og bred analyse af hele tilskuds- og udligningssystemet, opdaterede data og objektive kriterier. De peger samtidig på behovet for stabilitet og gennemsigtighed og på, at systemet skal sikre kommunerne ordentlige finansieringsmuligheder, uden at fjerne incitamentet til vækst og udvikling.
Det synes jeg er et vigtigt udgangspunkt.
For hvis vi skal fordele milliarder mellem kommunerne, skal vi først og fremmest vide, hvad vi fordeler efter. Demografien ændrer sig. De sociale udfordringer ændrer sig. Kommunernes opgaver ændrer sig. Derfor skal vores udligningssystem også kunne følge med virkeligheden.
Men vi skal også turde stille det grundlæggende spørgsmål: Hvad skal vi egentlig udligne?
For mig handler udligning om, at alle kommuner skal have mulighed for at give deres borgere en ordentlig velfærd – men ikke om, at alle kommuner skal bruge pengene på det samme eller nå frem til det samme.
En kommune med mange ældre eller store sociale udfordringer skal ikke stilles dårligere, fordi den har nogle strukturelle vilkår, som den ikke selv kan ændre. Det er netop en del af vores fælles ansvar.
Men det betyder ikke, at alle kommuner skal være ens - Tværtimod.
Jeg tror på det lokale demokrati.
Jeg tror på, at mennesker, der kender deres lokalsamfund, ofte også er dem, der bedst kan træffe beslutningerne om, hvordan velfærden skal prioriteres. Det er en helt grundlæggende del af Venstres syn på samfundet.
Venstres principprogram bygger på frihed, ansvar og fællesskab. På tillid til mennesker og på, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt - Det gælder også kommunerne. Derfor skal vi ikke bruge udligningsreformen til at skabe 98 ens kommuner. Vi skal skabe økonomiske rammer, der giver kommunerne mulighed for at finde de løsninger, der passer til deres egne borgere.
Men frihed og ansvar hænger sammen.
Hvis en kommune lykkes med at skabe arbejdspladser, tiltrække virksomheder, få flere borgere til at flytte til eller skabe nye investeringer, skal det også kunne mærkes lokalt. Det skal kunne betale sig at gøre det godt.
Det er ikke bare et liberalt princip. Det er også sund fornuft.
For vækst i én kommune er ikke kun til gavn for den kommune. Flere arbejdspladser, højere beskæftigelse og flere virksomheder styrker hele vores fælles økonomi og dermed mulighederne for at finansiere den velfærd, vi alle har brug for.
Derfor skal udligningssystemet heller ikke komme til at fungere som en skat på lokal virkelyst. Vi skal hjælpe kommuner, der har sværere vilkår, men vi skal samtidig passe på ikke at fjerne incitamentet til at skabe vækst og udvikling.
Her synes jeg, at vi skal være modige nok til at se bredere på reformen.
Den nye regering har lagt op til, at arbejdet ikke kun skal handle om selve udligningssystemet, men også om sammenhængen mellem kommuneskat, bundskat og kommunal udligning. Det er en vigtig diskussion. For måske er tiden kommet til mere end at justere på den model, vi allerede har. Måske skal vi også turde spørge, om den grundlæggende finansiering af kommunerne er skruet rigtigt sammen.
Hvis vi alligevel skal gentænke udligningen, bør vi have modet til at se på hele sammenhængen.
Og vi skal gøre det på et fagligt og transparent grundlag. Det nuværende system er så komplekst, at det kan være svært for både borgere og politikere at forstå, hvorfor pengene flytter sig, som de gør. Det er ikke godt nok. Kommunerne skal kunne planlægge deres økonomi, borgerne skal kunne forstå principperne, og politikerne skal kunne holdes ansvarlige for deres egne beslutninger.
Vi har nu muligheden for at skabe et mere robust system. Finansieringsudvalget arbejder frem mod sin rapport, og den efterfølgende politiske proces skal bruges til at skabe en reform, der holder i mange år frem.
Det er vigtigt, at vi ikke gør det til en kamp mellem by og land eller mellem kommuner, der vinder, og kommuner, der taber. Danmark har brug for begge dele. Vi har brug for stærke storbyer, levende provinsbyer, velfungerende landdistrikter og kommuner, der tør skabe udvikling.
Det handler om balance.
Jeg tror ikke på, at Christiansborg skal fortælle alle kommuner, hvordan de skal prioritere. Jeg tror på, at vi skal give kommunerne fair og ordentlige rammer og derefter have tillid til, at de lokale politikere tager ansvar.
Det er sådan, jeg forstår frihed.
Frihed er ikke fravær af fællesskab - Frihed bliver først rigtig værdifuld, når mennesker, virksomheder og lokalsamfund har mulighed for at bruge den.
Derfor skal en ny udligningsreform sikre, at forskelle i vilkår ikke bliver til forskelle i muligheder. Men den skal samtidig give plads til forskellighed, lokale beslutninger og ambitioner.
Vi skal ikke skabe et Danmark, hvor alle kommuner er ens. Vi skal skabe et Danmark, hvor alle kommuner har mulighed for at lykkes på deres egen måde.
Det er den balance, jeg håber, vi får modet til at finde - Vi skal ikke udligne Danmark. Vi skal give hele Danmark mulighed for at lykkes.
Mit debatindlæg er i dag med i Avisen Danmark, hvor jeg sætter fokus på behovet for en ny udligningsreform.
Det handler om mere end kroner og øre. Det handler om frihed, fællesskab og om, at alle kommuner skal have ordentlige muligheder for at skabe velfærd og udvikling for deres borgere – uanset hvor i landet man bor🙏
Netop derfor er det vigtigt at Venstre sidder med rundt om bordet og tager ansvar.
At stå udenfor ville have været langt værre, tak til Venstre, Danmarks Liberale Parti, for at stå ved🙏
Når det blæser, er det vigtigt at stå fast – og stå sammen 💙
Jeg synes, det er både naturligt og fornuftigt, at Troels har indkaldt til et ekstraordinært møde i forretningsudvalget og hovedudvalget. Når der er brug for at drøfte situationen, skal vi mødes, tale sammen og finde vejen frem med udgangspunkt i det fælles fundament, vi har i Venstre.
Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose er holdspillere, og jeg bakker op om den linje, de står for. Derfor er det også naturligt, at de deltager i dialogen med forretningsudvalget og hovedudvalget.
Nu spekuleres der selvfølgelig i, om Troels stopper som formand. Det ville jeg personligt synes var rigtig ærgerligt. Venstre har brug for en tydelig retning, en ledelse, der står ved vores fælles værdier, og et hold, der tager ansvar for de beslutninger, der bliver truffet.
I flere år har der i Venstre været et ønske om større medlemsinddragelse og mere dialog om vores politik. I efteråret 2024 besluttede Troels og hovedudvalget, at vi skulle have et nyt principprogram, som blev endeligt vedtaget på landsmødet i 2025.
Som medlem af principprogramudvalget var jeg selv med på rejsen. Vi rejste landet rundt, og kommunerne fik mulighed for at invitere Venstres medlemmer til møder, hvor vi drøftede vores værdier og politik. Derefter fulgte et stort skrivearbejde, en høringsproces og en grundig debat, inden principprogrammet blev vedtaget🙏
Jeg har været medlem af Venstre siden 2013, og det var første gang, jeg oplevede så omfattende en proces, hvor vi for alvor drøftede vores værdier og politik med hele baglandet.
Det er medlemsdemokrati, når det er bedst. Vi lytter til hinanden, giver plads til forskellige holdninger og udvikler vores politik sammen. Men medlemsdemokrati handler også om at respektere de beslutninger, der bliver truffet. Ellers mister det sin betydning.
Troels og Stephanie står i spidsen for et parti, hvis principprogram er skabt med medlemmernes aktive deltagelse og efterfølgende godkendt på landsmødet. Det er vores fælles fundament, og det må naturligvis også være udgangspunktet for den politiske ledelse.
Venstre skal kunne rumme debat og uenighed. Det er en styrke, at vi ikke alle tænker ens om alting. Men vi skal også kunne samles om den retning og de værdier, vi har besluttet at stå for.
Jeg håber derfor, at vi kan bakke op om Troels og Stephanie, give plads til dialogen i forretningsudvalget og hovedudvalget og rette blikket fremad.
Venstre er stærkest, når vi står sammen – ikke fordi vi altid er enige, men fordi vi tager ansvar for vores fællesskab💙
