Når et menneske bliver ramt af psykisk sygdom, rammer det sjældent kun den enkelte. Det rammer også familien, vennerne og de mennesker, der står tæt på.
Det er noget, jeg synes, vi skal være meget mere opmærksomme på i vores psykiatri.
Derfor er jeg glad for, at vi i Region Syddanmark arbejder videre med samarbejdet med Bedre Psykiatri og andre civilsamfundsorganisationer.
For mig er det et rigtig godt eksempel på, hvordan vi kan skabe mere sammenhæng omkring patienten og samtidig huske de pårørende.
Som pårørende kan man stå med en enorm bekymring og samtidig være i tvivl om, hvad man egentlig skal gøre. Man vil gerne hjælpe, men man mangler måske viden om sygdommen, om behandlingen eller om, hvordan man bedst passer på både den, man holder af, og sig selv.
Her kan pårørendekurser og fællesskaber gøre en stor forskel💙
Og jeg synes, der er noget meget værdifuldt i, at vi kombinerer den faglige viden fra psykiatrien med den erfaringsbaserede viden fra mennesker, der selv har stået i situationen. For nogle gange er det netop mødet med et menneske, der siger ”jeg kender godt den situation”, der gør, at man føler sig mindre alene.
Det gælder også for børn og unge, der vokser op med psykisk sygdom tæt inde på livet. De har brug for at vide, at det ikke er deres ansvar at få familien til at fungere, og at der findes voksne og fællesskaber, hvor de kan få hjælp og forståelse.
Jeg tror på, at vi skal blive endnu bedre til at se patienten som et helt menneske – og ikke kun se på diagnosen. Og vi skal se familien omkring patienten som en vigtig del af virkeligheden, uden at gøre de pårørende ansvarlige for behandlingen.
For Venstre Region Syddanmark handler et stærkt sundhedsvæsen ikke om, at det offentlige skal gøre alting selv. Vi skal selvfølgelig sikre behandling af høj kvalitet, men vi skal også være gode til at invitere civilsamfundet ind, når andre kan bidrage med noget værdifuldt.
Det kan være erfaring, det kan være fællesskab, det kan være nogen, der har gået vejen før.
Og måske vigtigst af alt - Det kan give håb.
For selv når livet er svært, skal vi kunne hjælpe mennesker med at se, at der også findes en vej videre💙
Noget af det, jeg brænder mest for i sundhedspolitikken, er forebyggelse. Ikke fordi vi skal kunne forhindre alle problemer, men fordi vi skal være bedre til at reagere, når vi ser de første tegn på, at et menneske begynder at få det svært.
Derfor er jeg også glad for, at vi i Regionsrådet arbejder med at styrke samarbejdet med f.eks Headspace og andre frivillige organisationer💙
Headspace kan noget helt særligt. De møder de unge i øjenhøjde og giver dem et sted, hvor det er okay at sige højt, at man ikke har det godt – uden nødvendigvis at skulle være ”syg nok” til at komme ind i et behandlingssystem.
Jeg synes, vi skal turde tænke endnu større. I dag er der forskel på, hvor tæt kommunerne samarbejder med Headspace. Nogle steder er tilbuddet en naturlig del af de unges hverdag, mens andre kommuner ikke har haft økonomisk mulighed for det samme. Det betyder, at adgangen til den tidlige hjælp ikke nødvendigvis er den samme, alt efter hvor man bor.
Det synes Jeg og Venstre, vi skal gøre noget ved.
Hvis vi mener alvorligt, at sundhedsvæsenet skal tættere på borgerne, så skal forebyggelsen også tættere på. Jeg kunne derfor godt tænke mig, at vi gennem sundhedsrådene får mulighed for at skabe endnu tættere samarbejde mellem region, kommuner og civilsamfund, så Headspace og lignende tilbud bliver mere synlige og tilgængelige for unge i hele regionen.
For det handler om meget mere end psykisk trivsel. En tidlig indsats kan være med til at forebygge skolefravær og skolevægring, hjælpe flere unge med at fastholde deres uddannelse og senere deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Og samtidig kan det være med til at mindske presset på vores praktiserende læger og psykiatrien.
Det er selvfølgelig ikke sådan, at en samtale løser alle problemer. Men måske kan den samtale være begyndelsen på, at en ung ikke står alene med det, der er svært.
Det er der, jeg synes, forebyggelse giver allermest mening - Når vi hjælper mennesker, før problemerne vokser sig så store, at de bliver langt sværere at løse.
Det er også en vigtig del af Venstres vision for et nært sundhedsvæsen - Hjælpen skal ikke kun være tilgængelig, når man er blevet rigtig syg. Den skal være tæt på, når man har brug for den.
Vi skal turde investere mere i at forebygge, for det er først og fremmest en investering i mennesker og i deres muligheder for at få et godt liv💙
Tvang i psykiatrien er et område, hvor vi skal være både ydmyge og ærlige, for bag hvert tal står der et menneske, som har haft det så dårligt, at tvang blev vurderet som nødvendigt.
I venstres gruppe har det været et stærkt fokus i lang tid og som vi følger tæt. Derfor skal vi anerkende, når udviklingen går den rigtige vej, og det gør den på flere områder i Region Syddanmark. Den samlede brug af tvang er faldet, særligt i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor vi har set et markant fald, og vi har også den laveste rate af fastholdelser blandt voksne i landet.
Det er positivt, men vi er på ingen måde i mål, for regionen har stadig et højt niveau af blandt andet bæltefikseringer og tvangsindlæggelser, og på børne- og ungeområdet ligger vi fortsat over landsgennemsnittet.
Det skal vi tage alvorligt, for mig handler det ikke først og fremmest om at nå et bestemt procenttal, men om at gøre alt, hvad vi kan, for at færre mennesker ender i en situation, hvor tvang bliver nødvendigt.
Det arbejde skal begynde allerede gennem et godt samarbejde med botilbud, lokalpsykiatrien og ved selve indlæggelsen, hvor vi hurtigt skal skabe en relation og lære patienten at kende, for når vi forstår det enkelte menneskes behov, grænser og reaktioner, bliver vi bedre til at skabe tryghed og forebygge konflikter.
Vi skal også turde lytte til dem, der selv har oplevet tvang, og spørge, hvad der kunne have gjort en forskel, hvad der gjorde situationen værre, og hvad der kunne have skabt mere tryghed - for den viden skal vi bruge.
Vi skal samtidig huske medarbejderne, som ofte står i meget vanskelige situationer, hvor de skal handle hurtigt og beskytte både patienten, andre patienter og sig selv.
Derfor kræver mindre tvang også gode rammer, de rigtige kompetencer og tid til relationen.
Jeg tror på, at vi kan blive endnu bedre, ikke ved at pege fingre, men ved at være nysgerrige på, hvad der virker, lære af hinanden og sprede de gode erfaringer.
For Venstre skal tvang altid være sidste udvej, og når tvang ikke kan undgås, skal det ske med størst mulig værdighed og mindst mulig indgriben.
For i sidste ende handler det ikke om tallet i en rapport, men om mennesker, værdighed, tryghed og håbet om, at den svære situation ikke behøver at være resten af historien💙
Hvordan skaber vi et sundhedsvæsen, der både er tættere på borgeren og klar til fremtiden?
Det har jeg brugt dagen på at diskutere på konferencen Innovation i et mere nært sundhedsvæsen, hvor jeg deltog i en paneldebat om sundhedsrådenes rolle for Danske Regioner☺️
For mig handler innovation i sundhedsvæsenet ikke kun om ny teknologi. Det handler mindst lige så meget om at turde gøre tingene anderledes, samarbejde på tværs og være bedre til at få de gode idéer omsat til løsninger, der faktisk gør en forskel for mennesker🙏
Med sundhedsreformen får sundhedsrådene en vigtig opgave. Vi skal være med til at skabe et sundhedsvæsen, hvor mere behandling, forebyggelse og støtte kan ske tættere på borgerens hverdag – og hvor vi samtidig får kommuner, regioner, fagfolk, patienter og private aktører til at spille bedre sammen.
Det kræver, at vi tør tænke nyt. Men også, at vi tør prøve noget af, lære af det og skalere det, der virker.
Jeg tager især en ting med mig fra dagen - Fremtidens sundhedsvæsen bliver ikke skabt af én aktør eller en løsning. Det bliver skabt, når vi løfter i flok og tør omsætte ambitioner til handling❤️
Tak for en spændende dag med gode perspektiver, skarpe debatter og masser af inspiration til det videre arbejde i Sundhedsråd Fyn.
Region Syddanmark
Lægeforeningen
Dansk Sygeplejeråd - Kredskontoret
Det nemmeste er at stå udenfor.
Det svære er at tage ansvar.
For mig handler politik om at være med, hvor beslutningerne træffes – og bruge indflydelsen til at skabe bedre resultater, også når det kræver svære valg🙏
Der er flere der har spurgt om jeg er for eller imod - Venstre har min fulde støtte💙
Det betyder ikke, at jeg synes, alle dele er perfekte, eller at vi ikke skal lytte til de landmænd og frugtavlere, der bliver bekymrede – selvfølgelig skal vi det.
Men vi er nødt til at forholde os til virkeligheden. Vi skal have gjort noget ved kvælstofudledningen og forbedret vores vandmiljø. Spørgsmålet er derfor også, hvad alternativet er?
For hvis vi stiller os uden for aftalen, får vi ikke mindre regulering. Vi risikerer derimod at stå uden reel indflydelse på, hvordan den bliver udformet og gennemført.
Jeg vil langt hellere være med ved bordet og kæmpe for, at reguleringen bliver så klog, målrettet og fair som muligt – samtidig med at vi passer på vores natur og fastholder en stærk dansk fødevareproduktion🙏
Sparer vi på forebyggelsen, sender vi regningen videre😏
Flere kommuner står lige nu over for store besparelser.
Når der skal findes millioner, risikerer forebyggelsen at blive ramt, men det, vi sparer i dag, kan blive en langt større regning i morgen.
Efter 12 år i kommunalpolitik ved jeg, at besparelser har konsekvenser. Derfor skal vi tænke os rigtig godt om, før vi sparer på den tidlige indsats for børn og unge, på træning og fællesskaber for ældre eller på den hjælp, der kan forhindre, at problemer vokser sig store.
Vi skal selvfølgelig prioritere og finde de steder, hvor pengene kan bruges bedre. Men vi må ikke spare på det, der netop skal gøre behovet for hjælp mindre.
Tak til Avisen Danmark for at bringe mit debatindlæg.
Når jeg plukker et æble fra mit eget træ, er det egentlig en lille ting. Men jeg bliver også glad over tanken om, at det, vi spiser, ikke nødvendigvis behøver at være dyrket udenfor danske grænser.
Vi har dygtige danske avlere, som kan producere rigtig meget af den frugt og de grøntsager, vi gerne vil have på vores spisebord. Og det SKAL vi passe på.
Jeg vil gerne kunne vælge danske æbler, jordbær, kartofler, tomater og andre grøntsager, når jeg handler. Ikke kun fordi danske råvarer smager fantastisk, men også fordi jeg gerne vil støtte de danske avlere, der hver eneste dag knokler for at producere vores mad.
Det handler om arbejdspladser, vores fødevareproduktion og i sidste ende også om vores forsyningssikkerhed.
Derfor er jeg bekymret for, hvad den nye kvælstofregulering kan komme til at betyde for de danske frugt- og grøntavlere. Vi skal selvfølgelig passe på vores natur og vores vandmiljø. Det er vigtigt. Men vi skal samtidig sikre, at vores regler ikke bliver så omfattende, at vi skubber produktionen af frugt og grønt ud af Danmark – for så ender vi med at importere mere af det, vi faktisk godt kan producere selv.
Det giver ikke meget mening, hvis vi på den ene side ønsker mere danskproduceret frugt og grønt, mens vi på den anden side laver regler, der gør det vanskeligere at være dansk avler.
Vi skal finde en balance, hvor vi både beskytter vores natur og giver vores dygtige landmænd og avlere mulighed for at producere.
Og netop derfor er jeg også bekymret, hvis Venstre ikke sidder med omkring forhandlingsbordet, når de afgørende beslutninger skal træffes.
Vi skal være med til at sikre, at hensynet til naturen går hånd i hånd med hensynet til de mennesker, der producerer vores fødevarer.
Jeg vil gerne kunne plukke mit eget æble mange år endnu. Men jeg vil også gerne kunne gå i supermarkedet og vælge dansk.
Det skal vi sikre, at der også er mulighed for i fremtiden.🙏🙏🙏
