Folketingskandidat i Fyns Storkreds - din fynske stemme
MENU
Hvorfor én stemme på mig?
En stemme på mig til folketingsvalget, er en stor stemme ind til vores velfærd-og sundhedsområde og et stærkt erhvervsliv.
Mine visioner:
Børn, unge og familien skal prioriteres, familien er fundamentet for vores samfund, vi skal understøtte fleksibilitet og valgfrihed for familier, så de kan leve et trygt og meningsfuldt liv.
Der skal investeres i daginstitutioner og folkeskolen med økonomisk prioritering, mindre bureaukrati og mere bevægelse og trivsel.
Sundhed og forebyggelse skal sikre, at både ældre og borgere med særlige behov kan leve et godt og aktivt liv. Samarbejdet mellem region, kommune og almen praksis skal styrkes for bedre patientforløb og der skal investeres i en tidlig indsats og forebyggelse.
Erhvervslivet og iværksættere skal have bedre rammevilkår gennem færre regler og mindre bureaukrati.
Udvikling af landdistrikterne, så det bliver attraktivt at bo og arbejde i hele Danmark.
I dag tog vi første spadestik til det, der bliver et levende, samlende og fremtidssikret mødested midt i Otterup.
Byens Hus er en vigtig brik i vores fælles ambition om at skabe mere liv i bymidten og styrke både fællesskab og handelsliv. Med støtte fra staten og Nordfyns Kommune bygger vi et hus, der samler bibliotek, borgerservice, foreningsliv, café og meget mere – lige midt i byen.
Otterup er én af kun 14 byer i hele landet, der er blevet en del af den statslige forsøgsordning “Mere liv i bymidter og landdistrikter”.
Det er både en anerkendelse og en mulighed, som vi nu fører ud i livet🤗
Byens Hus bliver et moderne og bæredygtigt byggeri – skabt med blik for både klima, åbenhed og fællesskab. Og det bliver et sted, hvor borgere mødes, handler, skaber, spiser, hjælper og inspirerer hinanden.
Vi forventer byggestart til august 2025 – og allerede i begyndelsen af 2027 kan vi tage huset i brug. Jeg glæder mig til at følge projektet og se, hvordan det kommer til at løfte Otterup endnu mere.
Tak til alle, der har været med på rejsen frem til i dag – og tillykke til Otterup ❤️
Cyber- og informationssikkerhed er en forudsætning for tryg digital udvikling i sundhedsvæsnet.
I dag har vi i Regionsrådet behandlet en ny delstrategi for cyber- og informationssikkerhed – et vigtigt tillæg til Region Syddanmarks digitaliseringsstrategi fra januar 2025.
Digitalisering skal løfte kvaliteten i patientbehandlingen, men samtidig skal vi ruste os bedre mod de stigende cybertrusler i en urolig verden. Den nye strategi styrker vores evne til at beskytte it-systemerne, reagere hurtigt ved nedbrud og angreb samt sikre, at vores medarbejdere er godt klædt på til at håndtere digitale løsninger sikkert og forsvarligt.
Som formand for Digitaliserings- og Innovationsudvalget anbefalede jeg i dag strategien godkendt. Det er en vigtig investering i både fremtiden og trygheden for patienter, medarbejdere og hele sundhedsvæsenet.
Cyber- og informationssikkerhed er en forudsætning for tryg digital udvikling i sundhedsvæsnet.
I dag har vi i Regionsrådet behandlet en ny delstrategi for cyber- og informationssikkerhed – et vigtigt tillæg til Region Syddanmark’s digitaliseringsstrategi fra januar 2025.
Digitalisering skal løfte kvaliteten i patientbehandlingen, men samtidig skal vi ruste os bedre mod de stigende cybertrusler i en urolig verden. Den nye strategi styrker vores evne til at beskytte it-systemerne, reagere hurtigt ved nedbrud og angreb samt sikre, at vores medarbejdere er godt klædt på til at håndtere digitale løsninger sikkert og forsvarligt.
Som formand for Digitaliserings- og Innovationsudvalget anbefalede jeg i dag strategien godkendt. Det er en vigtig investering i både fremtiden og trygheden for patienter, medarbejdere og hele sundhedsvæsenet.
Tak for en inspirerende praktik hos Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark en lærerig og meningsfuld dag, hvor jeg har fået et endnu større indblik i, hvordan digitale løsninger kan gøre en stor forskel for mennesker med psykiske udfordringer.
Jeg har blandt andet været med i Internetpsykiatriens “kontrolrum” og mødt det dygtige team bag telefonisk kontakt og online forsamtaler. Jeg har set og lært, hvordan databaseret behandling bliver styret og udviklet – og fået indsigt i de nye, ambitiøse planer for fremtidens nære sundhedsvæsen.
Et særligt højdepunkt var mødet med Mindhelper-teamet. Mindhelper.dk er en gratis og lettilgængelig platform, der hjælper unge med at håndtere angst, tristhed, stress og andre svære følelser.
Et vigtigt værktøj til mental sundhed – og en kæmpe hjælp i en tid, hvor mange unge føler sig pressede. Det er fascinerende at se, hvordan Mindhelper bliver bragt ud på ungdomsuddannelser – blandt andet med en rullende podcastbus på vej til Ungdommens Folkemøde❤️
Tak til Marie Paldam Folker og hele teamet for at tage godt imod mig – og for inspirerende samtaler om, hvordan vi sammen kan løfte den digitale omstilling i sundhedsvæsenet.
I går deltog jeg i møde i De Videnskabsetiske Komiteer for Region Syddanmark.
Efterfølgende havde vi fornøjelsen af to oplægsholdere, Frederik Gildberg der er professor i retspsykiatri, og Kristina Daley, juridisk specialkonsulent.
De satte fokus på en alvorlig – men ofte overset – udfordring: Hvordan kan vi overhovedet forske i tvang i psykiatrien, når lovgivningen i praksis forhindrer det?
Hver tiende dansker opfylder i dag kriterierne for psykisk sygdom, og hver fjerde af os er berørt af psykisk sygdom i familien, blandt venner eller kolleger.
Det er dybt bekymrende, at psykisk syge i gennemsnit dør langt tidligere end den øvrige befolkning og vi ved, at jo mere tvang der anvendes, jo højere er graden af medicinering.
Alligevel er det netop de patienter, der er underlagt tvang og tilbageholdelse, som vi reelt ikke må forske på – fordi psykiatriloven, som stadig bærer præg af sin oprindelse helt tilbage fra 1938, sætter juridiske benspænd for forskningsprojekter.
Det betyder, at vi som samfund forhindrer os selv i at blive klogere på, hvordan vi bedst nedbringer brugen af tvang, også selvom det netop kunne føre til en mere human og effektiv behandling, hvor patienternes rettigheder og velbefindende er i centrum.
I både Norge og Sverige er der en mere fleksibel tilgang, og her har man formået at finde en balance mellem etisk ansvarlig forskning og respekt for individets integritet. Det bør vi lade os inspirere af.
Personligt er jeg overbevist om, at mange psykiatriske patienter gerne vil bidrage til forskning, hvis de bliver mødt med respekt og inddragelse.
Derfor er tiden inde til at gentænke psykiatriloven. Ikke af hensyn til systemet – men af hensyn til dem, det hele handler om🙏
#psykiatri #forskning #tvang #menneskelighed #lovgivning
I går deltog jeg i møde i De Videnskabsetiske Komiteer for Region Syddanmark.
Efterfølgende havde vi fornøjelsen af to oplægsholdere, Frederik Gildberg der er professor i retspsykiatri, og Kristina Daley, juridisk specialkonsulent.
De satte fokus på en alvorlig – men ofte overset – udfordring: Hvordan kan vi overhovedet forske i tvang i psykiatrien, når lovgivningen i praksis forhindrer det?
Hver tiende dansker opfylder i dag kriterierne for psykisk sygdom, og hver fjerde af os er berørt af psykisk sygdom i familien, blandt venner eller kolleger.
Det er dybt bekymrende, at psykisk syge i gennemsnit dør langt tidligere end den øvrige befolkning og vi ved, at jo mere tvang der anvendes, jo højere er graden af medicinering.
Alligevel er det netop de patienter, der er underlagt tvang og tilbageholdelse, som vi reelt ikke må forske på – fordi psykiatriloven, som stadig bærer præg af sin oprindelse helt tilbage fra 1938, sætter juridiske benspænd for forskningsprojekter.
Det betyder, at vi som samfund forhindrer os selv i at blive klogere på, hvordan vi bedst nedbringer brugen af tvang, også selvom det netop kunne føre til en mere human og effektiv behandling, hvor patienternes rettigheder og velbefindende er i centrum.
I både Norge og Sverige er der en mere fleksibel tilgang, og her har man formået at finde en balance mellem etisk ansvarlig forskning og respekt for individets integritet. Det bør vi lade os inspirere af.
Personligt er jeg overbevist om, at mange psykiatriske patienter gerne vil bidrage til forskning, hvis de bliver mødt med respekt og inddragelse.
Derfor er tiden inde til at gentænke psykiatriloven. Ikke af hensyn til systemet – men af hensyn til dem, det hele handler om🙏
#psykiatri #forskning #tvang #menneskelighed #lovgivning
ADHD-indsatsen styrkes, med respekt for det enkelte menneske❤️
Jeg selv og mange andre har kendskab til mennesker med ADHD. Vi ved, hvor udfordrende livet kan være, når man venter alt for længe på svar, og hvor stor en forskel det gør at blive mødt, forstået og hjulpet i tide.
Derfor glæder det mig, at vi i Psykiatri- og Socialudvalget har anbefalet etableringen af to nye regionale ADHD-klinikker i Region Syddanmark. Den ene placeres i Friklinikken i Grindsted og forventes klar til opstart allerede i sensommeren. Den anden foreslås som en regionsklinik i praksissektoren – forudsat Sundhedsministeriets godkendelse – og vil med stor sandsynlighed placeres på Fyn.
I dag er virkeligheden desværre, at voksne med ADHD risikerer at vente op mod 230 uger på udredning hos en praktiserende psykiater (for ikke akutte patienter). Det er uacceptabelt !!!
Med de nye klinikker skaber vi et konkret alternativ, der kan nedbringe ventetiden, øge kapaciteten og aflaste både psykiatere og praktiserende læger.
Klinikkerne skal være fagligt solide og ledes af speciallæger i psykiatri. Vi bygger dem op med tværfaglige teams, så vi ikke bare får hurtigere udredning, men også høj kvalitet og mulighed for at opdage andre psykiske lidelser i tide.
Vi følger ikke bare med udviklingen, vi tager ansvar.
ADHD-klinikkerne er en del af både Region Syddanmarks kommende psykiatriplan og den nationale 10-årsplan for psykiatrien. De vil ikke kunne løse alt, men de vil gøre en forskel for mange. For dem, der har ventet for længe. Og for dem, der endnu ikke har fundet vej til hjælp.
Målgruppen for klinikkerne kan på sigt evt. udvides til også at omfatte yngre patienter, f.eks. 16 18-årige med ADHD, hvis erfaringerne fra klinikkerne viser, at dette er fagligt muligt indenfor de opsatte rammer og ydeligere ville man kunne udvide
ADHD-klinikkerne til at favne andre målgrupper. Det kunne f.eks. være
personer med autisme.
Det er velfærd med retning. Og det er sundhedspolitik, når den er allermest menneskelig❤️
