Tvang i psykiatrien er et område, hvor vi skal være både ydmyge og ærlige, for bag hvert tal står der et menneske, som har haft det så dårligt, at tvang blev vurderet som nødvendigt.
I venstres gruppe har det været et stærkt fokus i lang tid og som vi følger tæt. Derfor skal vi anerkende, når udviklingen går den rigtige vej, og det gør den på flere områder i Region Syddanmark. Den samlede brug af tvang er faldet, særligt i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor vi har set et markant fald, og vi har også den laveste rate af fastholdelser blandt voksne i landet.
Det er positivt, men vi er på ingen måde i mål, for regionen har stadig et højt niveau af blandt andet bæltefikseringer og tvangsindlæggelser, og på børne- og ungeområdet ligger vi fortsat over landsgennemsnittet.
Det skal vi tage alvorligt, for mig handler det ikke først og fremmest om at nå et bestemt procenttal, men om at gøre alt, hvad vi kan, for at færre mennesker ender i en situation, hvor tvang bliver nødvendigt.
Det arbejde skal begynde allerede gennem et godt samarbejde med botilbud, lokalpsykiatrien og ved selve indlæggelsen, hvor vi hurtigt skal skabe en relation og lære patienten at kende, for når vi forstår det enkelte menneskes behov, grænser og reaktioner, bliver vi bedre til at skabe tryghed og forebygge konflikter.
Vi skal også turde lytte til dem, der selv har oplevet tvang, og spørge, hvad der kunne have gjort en forskel, hvad der gjorde situationen værre, og hvad der kunne have skabt mere tryghed - for den viden skal vi bruge.
Vi skal samtidig huske medarbejderne, som ofte står i meget vanskelige situationer, hvor de skal handle hurtigt og beskytte både patienten, andre patienter og sig selv.
Derfor kræver mindre tvang også gode rammer, de rigtige kompetencer og tid til relationen.
Jeg tror på, at vi kan blive endnu bedre, ikke ved at pege fingre, men ved at være nysgerrige på, hvad der virker, lære af hinanden og sprede de gode erfaringer.
For Venstre skal tvang altid være sidste udvej, og når tvang ikke kan undgås, skal det ske med størst mulig værdighed og mindst mulig indgriben.
For i sidste ende handler det ikke om tallet i en rapport, men om mennesker, værdighed, tryghed og håbet om, at den svære situation ikke behøver at være resten af historien💙
Hvordan skaber vi et sundhedsvæsen, der både er tættere på borgeren og klar til fremtiden?
Det har jeg brugt dagen på at diskutere på konferencen Innovation i et mere nært sundhedsvæsen, hvor jeg deltog i en paneldebat om sundhedsrådenes rolle for Danske Regioner☺️
For mig handler innovation i sundhedsvæsenet ikke kun om ny teknologi. Det handler mindst lige så meget om at turde gøre tingene anderledes, samarbejde på tværs og være bedre til at få de gode idéer omsat til løsninger, der faktisk gør en forskel for mennesker🙏
Med sundhedsreformen får sundhedsrådene en vigtig opgave. Vi skal være med til at skabe et sundhedsvæsen, hvor mere behandling, forebyggelse og støtte kan ske tættere på borgerens hverdag – og hvor vi samtidig får kommuner, regioner, fagfolk, patienter og private aktører til at spille bedre sammen.
Det kræver, at vi tør tænke nyt. Men også, at vi tør prøve noget af, lære af det og skalere det, der virker.
Jeg tager især en ting med mig fra dagen - Fremtidens sundhedsvæsen bliver ikke skabt af én aktør eller en løsning. Det bliver skabt, når vi løfter i flok og tør omsætte ambitioner til handling❤️
Tak for en spændende dag med gode perspektiver, skarpe debatter og masser af inspiration til det videre arbejde i Sundhedsråd Fyn.
Region Syddanmark
Lægeforeningen
Dansk Sygeplejeråd - Kredskontoret
Det nemmeste er at stå udenfor.
Det svære er at tage ansvar.
For mig handler politik om at være med, hvor beslutningerne træffes – og bruge indflydelsen til at skabe bedre resultater, også når det kræver svære valg🙏
Der er flere der har spurgt om jeg er for eller imod - Venstre har min fulde støtte💙
Det betyder ikke, at jeg synes, alle dele er perfekte, eller at vi ikke skal lytte til de landmænd og frugtavlere, der bliver bekymrede – selvfølgelig skal vi det.
Men vi er nødt til at forholde os til virkeligheden. Vi skal have gjort noget ved kvælstofudledningen og forbedret vores vandmiljø. Spørgsmålet er derfor også, hvad alternativet er?
For hvis vi stiller os uden for aftalen, får vi ikke mindre regulering. Vi risikerer derimod at stå uden reel indflydelse på, hvordan den bliver udformet og gennemført.
Jeg vil langt hellere være med ved bordet og kæmpe for, at reguleringen bliver så klog, målrettet og fair som muligt – samtidig med at vi passer på vores natur og fastholder en stærk dansk fødevareproduktion🙏
Sparer vi på forebyggelsen, sender vi regningen videre😏
Flere kommuner står lige nu over for store besparelser.
Når der skal findes millioner, risikerer forebyggelsen at blive ramt, men det, vi sparer i dag, kan blive en langt større regning i morgen.
Efter 12 år i kommunalpolitik ved jeg, at besparelser har konsekvenser. Derfor skal vi tænke os rigtig godt om, før vi sparer på den tidlige indsats for børn og unge, på træning og fællesskaber for ældre eller på den hjælp, der kan forhindre, at problemer vokser sig store.
Vi skal selvfølgelig prioritere og finde de steder, hvor pengene kan bruges bedre. Men vi må ikke spare på det, der netop skal gøre behovet for hjælp mindre.
Tak til Avisen Danmark for at bringe mit debatindlæg.
Når jeg plukker et æble fra mit eget træ, er det egentlig en lille ting. Men jeg bliver også glad over tanken om, at det, vi spiser, ikke nødvendigvis behøver at være dyrket udenfor danske grænser.
Vi har dygtige danske avlere, som kan producere rigtig meget af den frugt og de grøntsager, vi gerne vil have på vores spisebord. Og det SKAL vi passe på.
Jeg vil gerne kunne vælge danske æbler, jordbær, kartofler, tomater og andre grøntsager, når jeg handler. Ikke kun fordi danske råvarer smager fantastisk, men også fordi jeg gerne vil støtte de danske avlere, der hver eneste dag knokler for at producere vores mad.
Det handler om arbejdspladser, vores fødevareproduktion og i sidste ende også om vores forsyningssikkerhed.
Derfor er jeg bekymret for, hvad den nye kvælstofregulering kan komme til at betyde for de danske frugt- og grøntavlere. Vi skal selvfølgelig passe på vores natur og vores vandmiljø. Det er vigtigt. Men vi skal samtidig sikre, at vores regler ikke bliver så omfattende, at vi skubber produktionen af frugt og grønt ud af Danmark – for så ender vi med at importere mere af det, vi faktisk godt kan producere selv.
Det giver ikke meget mening, hvis vi på den ene side ønsker mere danskproduceret frugt og grønt, mens vi på den anden side laver regler, der gør det vanskeligere at være dansk avler.
Vi skal finde en balance, hvor vi både beskytter vores natur og giver vores dygtige landmænd og avlere mulighed for at producere.
Og netop derfor er jeg også bekymret, hvis Venstre ikke sidder med omkring forhandlingsbordet, når de afgørende beslutninger skal træffes.
Vi skal være med til at sikre, at hensynet til naturen går hånd i hånd med hensynet til de mennesker, der producerer vores fødevarer.
Jeg vil gerne kunne plukke mit eget æble mange år endnu. Men jeg vil også gerne kunne gå i supermarkedet og vælge dansk.
Det skal vi sikre, at der også er mulighed for i fremtiden.🙏🙏🙏
Som politisk ordfører for psykiatrien i Region Syddanmark, havde jeg en del oplæg til vores regionsrådsmøde i mandags bl.a til Punkt 6 - Godkendelse af udmøntning af midler fra Budget 2026 vedr. samarbejdet med civilsamfundet :
Fra Venstres side er vi rigtig glade for den indstilling, vi står med i dag. For os er det et godt og meget konkret eksempel på, hvordan vi kan tænke fremtidens sundhedsvæsen – og ikke mindst fremtidens forebyggelse.
Hvis vi virkelig mener det, når vi siger, at sundhedsvæsenet skal tættere på borgerne, så skal vi også være villige til at flytte noget af hjælpen ud, hvor mennesker lever deres liv. Her er headspace et rigtig godt eksempel. Headspace møder de unge i øjenhøjde og giver dem mulighed for at få hjælp, før problemerne vokser sig store, og før det måske bliver nødvendigt at få hjælp i psykiatrien.
Men fra Venstres side synes vi også, at vi skal turde tænke endnu større. I dag er der forskel på, hvor tæt kommunerne samarbejder med Headspace. Nogle steder er samarbejdet rigtig godt og tæt, mens andre kommuner ikke har haft den økonomiske mulighed for at etablere det samme samarbejde. Det betyder i praksis, at postnummeret kan have betydning for, hvor let en ung kan få adgang til den tidlige hjælp. Det mener vi, at vi skal gøre noget ved.
Derfor er det positivt, at vi med de her midler vil arbejde med flere udgående Headspace-indsatser, mere tilstedeværelse på skoler og ungdomsuddannelser og bedre brobygning mellem psykiatrien og civilsamfundet. Men vi kunne godt tænke os, at vi ser på, om vi kan tage næste skridt. Når sundhedsrådene nu skal være med til at bringe sundheden tættere på borgerne, kunne det være oplagt at tænke Headspace endnu mere ind i det lokale arbejde. Kunne vi med regionale midler ud til sundhedsrådene skabe endnu tættere samarbejder mellem region, kommuner og civilsamfund, så Headspace bliver mere synlige og tilgængelige i alle kommuner?
For det handler ikke kun om psykisk trivsel. Det handler også om at forebygge skolefravær og skolevægring, hjælpe flere unge med at fastholde deres uddannelse og give flere mulighed for at komme godt videre i livet og senere fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Samtidig kan en tidlig indsats være med til at lette presset på både de praktiserende læger og psykiatrien.
Hvis en ung kan få hjælp tidligt, inden problemerne vokser sig så store, at der er behov for behandling i psykiatrien, så har vi både hjulpet den unge og samtidig forebygget et senere pres på sundhedsvæsenet. Det er efter Venstres opfattelse noget af det vigtigste ved forebyggelse: Vi skal ikke vente på, at mennesker bliver så syge, at de har brug for behandling. Vi skal være bedre til at gribe dem tidligere.
Derfor ser vi også denne sag som mere end blot en bevilling til to konkrete indsatser. Vi ser den som et skridt i retning af et sundhedsvæsen, hvor regionen, kommunerne, civilsamfundet, skolerne og de praktiserende læger arbejder bedre sammen omkring det menneske, der har brug for hjælp.
For lykkes vi med det, får vi ikke bare et sundhedsvæsen, der behandler bedre. Så får vi også et sundhedsvæsen, der forebygger bedre. Det synes vi er en vigtig del af fremtidens nære sundhedsvæsen – og derfor bakker Venstre op om indstillingen.
I går havde jeg sammen med Annette Blynel en rigtig god og vigtig snak med Dansk sygeplejeråd - Kreds Syddanmark, som havde inviteret os til en dialog om sundhedsrådene og den kommende sundhedsreform.
En stor del af samtalen handlede om medarbejderperspektivet – og det er helt afgørende, hvis vi skal lykkes med reformen.
Når opgaver og medarbejdere skal bevæge sig mellem kommune og region, handler det ikke kun om organisering på papiret, det handler om ledelse, alle medarbejdere, fagligheder og om at skabe tryghed i en stor forandring.
De medarbejdere, der hver dag står tæt på borgerne og patienterne, har en viden og erfaring, som vi skal lytte til. Derfor skal de også være en aktiv del af processen, når den nye sundhedsstruktur skal omsættes til virkelighed.
Tak til DSR Kreds Syddanmark for en åben og konstruktiv dialog. Det er gennem samtaler som denne, at vi bliver klogere på, hvordan vi sammen kan skabe et sundhedsvæsen, der både fungerer for borgerne og for de mennesker, der hver dag får det til at fungere.
